Venøse og arterielle bensår
Et ulcus cruris fremkommer, når huden nedbrydes for det meste på den nederste del af benet lige over anklen. Ulcus cruris rammer omkring 1 ud af 1000 mennesker i Europa og oftest ældre mennesker: omkring 20 ud af 1000 mennesker rammes, når de når 80-års alderen.
Størstedelen af bensår, omkring 80%, er forårsaget af venesygdom (venøse bensår), omkring 20% er af arteriel (arterielle bensår) eller blandet oprindelse. Et bensår kan blive kronisk, hvis det behandles korrekt, hvilket medfører længere helingstid (nogle gange mere end seks måneder) og derudover har kroniske sår en tendens til at komme igen.
Hvad er venøst bensår?
Årsagen til venøse bensår er venøs insufficiens på grund af beskadigelse af klapperne i de større vener. Venøse bensår kan være smertefrie, men nogle er meget smertefulde. De kan blive inficerede, og der er ofte inflammation (dermatitis) omkring det venøse bensår.
Tætte og velfungerende klapper er nødvendige for:
- At opdele blodstrømmen
- At sikre envejs-cirkulation
- Lavt blodtryk
Når klapperne er beskadiget:
- Blodet ophobes i underbenene
- Højt blodtryk
Dette betyder, at venerne eller blodkarrene, hvorigennem blodet strømmer tilbage til hjertet, ikke fungerer effektivt, hvilket resulterer i ophobning af blod i perifere blodkar og øget tryk i underbenets vener. Konsekvensen er væskelækage fra venerne under huden. Dette resulterer i hævelse, fortykkelse og beskadigelse af huden. Den beskadigede og skøre hud kan gå i stykker og danne et sår.
Risikofaktorer:
Personer der er mest udsat for risiko for at udvikle venøse bensår, er dem, som tidligere har haft en bensår. Andre risikofaktorer er:
- Åreknuder
- Tidligere dyb venetrombose i det afficerede ben
- Flebitis i det afficerede ben
- Tidligere fraktur, traume eller kirurgi
- Familieanamnese med venøs sygdom
- Symptomer på venøs insufficiens: bensmerter, tunge ben, kløe, hævelse, beskadigelse af huden, pigmentering og eksem.
Forebyggelse:
Hvis man har risiko for at udvikle venøse bensår, kan nogle få enkle forholdsregler på flere måder medvirke til at reducere risikoen for at udvikle venøse bensår såsom brug af kompressionsstrømper, vægttab og hudpleje.
Kompressionsstrømper:
Hvis patienten har risiko for at udvikle venøse bensår, eller tidligere har haft et venøst bensår, vil lægen sandsynligvis ordinere kompressionsstrømper. Disse strømper er specielt designet til at klemme sammen om benene, hvilket fremmer cirkulationen. De er almindeligvis strammest ved anklen og bliver gradvist løsere længere op ad benet, og sikrer dermed at blodet strømmer op mod hjertet. For at være mest effektive skal disse strømper altid være på, når man er ude af sengen. En sygeplejerske kan hjælpe med at finde kompressionsstrømper, der passer korrekt, og som patienten selv kan håndtere. Der findes forskellige hjælpemidler, som kan bruges til at få strømperne på og af.
Vægttab:
Hvis man er overvægtig, kan vægttab være med til at forebygge venøse bensår. Overvægt bidrager til øget tryk i venerne på benene, som kan ødelægge huden. Venøse sår er meget mere almindelige blandt mennesker, der er adipøse end hos normalvægtige. Kombinationen af en balanceret diæt og regelmæssig moderat fysisk aktivitet vil bidrage til vægttab. At gå så ofte som muligt er en glimrende træning. Undgå et sidde stille eller stå i længere perioder og anbring benene højt, så snart, det kan lade sig gøre.
Behandling af underliggende problemer:
Venesygdom manifesterer sig som åreknuder, er en af hovedårsagerne til venøse bensår. Sårene kan behandles ved hjælp af forskellige metoder, som alle tilstræber at fjerne de beskadigede vener. Metoden vil blive tilrådet af en specialist: varicer kan behandles med laser, ved injektion af produkter, der lukker de afficerede vener, eller ved at bruge en metode, hvor et kateter (et tyndt fleksibelt rør) indføres i de afficerede vener, og højfrekvente radiobølger eller lasere bruges til at forsegle dem. Alternativt kan der være behov for kirurgi for at udbedre skaderne på venerne i benet eller for at fjerne de afficerede vener fuldstændigt.
Behandling af venøse bensår:
Hvis man har et venøst bensår, vil en hjemmesygeplejerske sørge for sårplejen med behandlingsprocedurer som inkluderer rensningsprodukter og forbindinger til sårene. Det er meget vigtigt, at patienten og familien er informeret om, at behandlingen kun vil lykkes, hvis kompressionsbandagen bliver brugt i henhold til sygeplejerskens råd. Dette kan måske blive opfattet som tvang, men helingsfrekvenserne bliver betragteligt forbedret, hvis kompressionen bibeholdes. Elevation af benene og andre forebyggende tiltag er meget vigtige med hensyn til at opnå hurtig lukning af sårene og for at undgå recidiv af venøse bensår.
Hvad er et arterielt sår?
Arterielle bensår forårsages af insufficient blodgennemstrømning til underekstremiteterne. Den direkte årsag til reduceret blodgennemstrømning er arteriosklerose i karvæggen og arteriosklerotisk plakophobning, der medfører tillukning af karret. Perifer karsygdom i forbindelse med arteriel insufficiens kan resultere i vævsiskæmi i en ekstremitet. I tilfælde, hvor denne tilstand bliver langvarig, bliver huden på benet tynd med tab af hår, subkutant væv og muskelatrofi, neglene bliver tykkere, farven på benet og temperaturen ændres og bliver bleg og kølig, pulsen bliver vanskelig at palpere og smerterne øges ved motion samt elevation af benene.
Behandlingen af arterielle bensår kræver multidisciplinært samarbejde. Det er nødvendigt at sikre en ordentlig blodgennemstrømning, som ofte indebærer et kirurgisk indgreb. Patienten bør opmuntres til at foretage og fortsætte sunde livsstilsændringer, som vil medvirke til en forbedret vævsperfusion.
Risikofaktorer:
- Koronarsygdom
- Sygehistorie med slagtilfælde eller forbigående iskæmisk anfald
- Diabetes mellitus
- Perifer arteriel sygdom herunder claudicatio intermittens
- Adipositas og immobilitet
Forebyggelse:
De livsstilsændringer, man foretager, vil bidrage til forbedring af den perifere cirkulation og medvirke til forebyggelse af arterielle bensår, hvis man er i risiko.
Stop rygning:
Rygning reducerer i alvorlig grad vævsperfusionen og er en af de forværrende faktorer ved arterielle bensår. Man rådes til at ophøre med rygning for at forebygge arterielle sår, hvis man er i risiko, særligt hvis man allerede har et arterielt sår.
Sund kost og vægttab:
Det er vigtigt at mindske indtagelsen af fedt og at holde kolesterolniveauet lavt. Man bør motionere så meget som muligt: dette vil medvirke til at bedre blodcirkulationen i benene. Det er normalt, hvis man ved træning føler smerte i benene. Hvis smerterne er mere udtalte eller svære, kan det være tegn på, at arterierne er alvorligt forsnævrede på grund af arteriosklerose. Dette bør en læge tage sig af.
Tag godt vare på fødderne:
- Brug sko, som passer godt, og som ikke er for små.
- Hold fødderne varme og prøv at undgå læsion af fødder og ben.
- Undersøgt dagligt fødder og ben for enhver form for ændring i farve og udvikling af sår.
- Fugt godt for at forebygge skader på huden, som kan udvikle sig til sår.